Siden er ikke tilgængelig på det valgte sprog
Siden er ikke tilgængelig på dit ønskede sprog. De tilgængelige sprog er nævnt nedenstående.
The page is not available in the selected language
Unfortunately, the page is not available in the selected language. The page is available in the languages listed below.

Sådan godkender du med MitID appen

Her kan du få hjælp og vejledning til, hvordan du bruger MitID appen. Hvad du helt præcist skal gøre afhænger af, om du bruger en computer eller tablet til fx at logge på fra – eller måske kun bruger din telefon.

Når du bruger MitID appen, skal du enten scanne en QR-kode eller trykke på en knap for at komme automatisk over i appen for herefter at kunne godkende med MitID.  

Hvis du fx har et syns- eller bevægehandicap og derfor ikke kan scanne en QR-kode, kan du læse, hvad du skal gøre i afsnittet Hvis du ikke kan scanne QR-koder – fx hvis du har syns- eller bevægehandicap

Bruger du din telefon til at gå på nettet med – og fx skal logge på borger.dk med MitID appen – bliver du automatisk ført over i MitID appen ved tryk på en enkelt knap. Herefter kan du swipe og godkende.  

Har du brug for at vide mere om, hvad du skal gøre, kan du finde mere her. Her kan du også få hjælp, hvis du ikke kan godkende, ligesom der er oftest stillede spørgsmål og svar: Godkend på samme enhed 

Video - Sådan godkender du med MitID – når du bruger din telefon, som du samtidig har appen på (1:32)

Sådan godkender du med MitID – når du bruger din telefon, som du samtidig har appen på (PDF)

Bruger du din computer og skal godkende med MitID appen, kommer der en QR-kode på computerskærmen. QR-koden skal du scanne med MitID appen, før du kan swipe og godkende.  

Har du brug at vide mere om, hvad du skal gøre, kan du finde mere her. Her kan du også få hjælp til at scanne QR-koder: Godkend med QR-koder

Video - Sådan godkender du med MitID – når du bruger din computer, men har MitID appen på din telefon (1:43)  

Sådan godkender du med MitID – når du bruger din computer, men har MitID appen på din telefon (PDF)

Bruger du en tablet til at gå på nettet med – og fx skal logge på borger.dk med MitID appen på din telefon – skal du scanne en QR-kode på tabletten. QR-koden skal du scanne med MitID appen, før du kan swipe og godkende. Det gælder også, hvis du fx bruger din telefon – og gerne vil godkende med MitID appen, som du har på en anden telefon.  

Har du brug at vide mere om, hvad du skal gøre, kan du finde mere her. Her kan du også få hjælp til at scanne QR-koder: Godkend med QR-koder

Video - Sådan godkender du med MitID – når du bruger din tablet, men har MitID appen på din telefon (1:55)  

Sådan godkender du med MitID – når du bruger din tablet, men har MitID appen på din telefon (PDF)

Hvis du ikke kan scanne QR-koder, fx hvis du har et syns- eller bevægehandicap, eller hvis dit kamera på telefonen er i stykker, er der et alternativ, nemlig indtastning af engangskode. Her skal du indtaste en engangskode i din MitID app, før du kan swipe og godkende.    

Som udgangspunkt er MitID appen indstillet til at scanne QR-koder. Du skal derfor ind og ændre dine indstillinger i MitID appen (åbn menuen øverst på skærmen og vælg menupunktet 'Godkend med QR- eller engangskode'), hvis du ønsker at bruge engangskoder. Det tager 24 timer, fra du har anmodet om ændringen, til du bliver bedt om at bekræfte ændringen og den derefter træder i kraft. Det skyldes, at det er en ændring af en personlig indstilling, som det af sikkerhedshensyn tager 24 timer at få implementeret.  

Har du brug at vide mere om, hvad du skal gøre, kan du finde mere her. Her kan du også få hjælp til at scanne QR-koder og hjælp til, hvordan du skifter til at godkende med engangskode: Godkend med engangskoder

Når du bruger din computer – og skal godkende med MitID appen  

Video - Sådan godkender du med MitID – når du bruger din computer, men har MitID appen på din telefon (engangskode) (1:41)

Sådan godkender du med MitID – når du bruger din computer, men har MitID appen på din telefon (engangskode) (her kan du også se, hvordan du skifter til engangskode) (PDF)  

Når du bruger tablet – og skal godkende med MitID appen på telefonen  

Video - Sådan godkender du med MitID – når du bruger din tablet, men har MitID appen på din telefon (engangskode) (1:58) 

Sådan godkender du med MitID – når du bruger din tablet, men har MitID appen på din telefon (engangskode) (her kan du også se, hvordan du skifter til engangskode) (PDF)

Sådan skifter du fra engangskode til QR-kode

Video - Sådan skifter du til QR-kode (0:45)