Siden er ikke tilgængelig på det valgte sprog
Siden er ikke tilgængelig på dit ønskede sprog. De tilgængelige sprog er nævnt nedenstående.
The page is not available in the selected language
Unfortunately, the page is not available in the selected language. The page is available in the languages listed below.
Oqaatsini taakkunani qupperneq iserfigineqarsinnaanngilaq
Oqaatsit atorumanerusatit atorlugit qupperneq iserfigisinnaanngilat. Oqaatsit quppernermi atorneqarsinnaasut ataani allaqqapput.

Trin 4 - Aktivér app

Trin 1 - Tjek din telefon og dit pas
Trin 2 - Hent og åbn MitID appen
Trin 3 - Scan passets kode, aflæs chip og scan ansigt
Trin 4 - Aktivér MitID app

Når du skal aktivere appen, har du to muligheder:

  • På denne telefon hvis du vil aktiverer MitID appen på den telefon, som du netop har brugt til at scanne dit pas med.
  • App på en anden telefon/tablet hvis du vil aktivere en MitID app på en anden telefon/tablet, end den du netop har brugt til at scannet dit pas med. Det kan være, hvis du hjælper en pårørende med at få MitID, eller hvis du selv vil have en ekstra MitID app i reserve, fx på en tablet.

  1. Vælg På denne telefon på skærmen 'Hvordan vil du godkende med MitID?'.
  2. Indtast den midlertidige PIN-kode, som du modtager i en SMS.
  3. Find på en personlig PIN-kode, som du kan huske. Du skal bruge PIN-koden, hver gang du skal åbne og bruge MitID appen.
  4. Vælg evt. at bruge fingeraftryk/Touch ID/Face ID til at åbne appen.
  5. Accepter notifikationer for at kunne modtage vigtige beskeder om MitID. 

Tip: Kopier PIN-koden ind i appen
I nogle telefoner skal man blot trykke på det grå felt for automatisk at få koden fra SMS indtastet – eller man kan se det på et banner, som vises foroven i nogle sekunder. Endelig er der telefoner, hvor man skal over i sin besked-app for at se SMS’en og tilbage igen i MitID appen for at indtaste koden.  

Du kan aktivere MitID appen på en tablet eller en anden telefon, end den du netop har brugt til at scanne dit pas med.

Hent først MitID appen i Apple App Store eller Google Play på den telefon/tablet, du ønsker MitID appen installeret på. 

Sørg herefter for, at Bluetooth er aktiveret på begge telefoner/tablet. Du aktiverer Bluetooth under telefonens/tablettens indstillinger.

  1. Tag den telefon, du har brugt til at scanne dit pas med.
  2. Vælg App på en anden telefon/tablet på skærmen 'Hvordan vil du godkende med MitID?'. Tryk på Næste.   
    App på en anden telefon/tablet
  3. Tryk på Vis QR-kode på skærmen ’Aktiver ny app med QR-kode’. 
    Aktiver ny app med QR-kode
  4. Giv tilladelse til, at MitID appen bruger Bluetooth - og for ældre versioner af Android-telefoner; giv ligeledes adgang til lokation. 
  5. Du får nu vist en QR-kode, du skal scanne med den telefon/tablet, du ønsker MitID appen installeret på. QR-koden er gyldig i tre minutter.
  6. Åbn MitID appen på den telefon/tablet, du ønsker appen installeret på.
  7. Tryk på Kom i gang på skærmen ’Aktiver dit MitID’.
    Aktiver app
  8. Vælg Kopier fra anden MitID app. Tryk på Næste.
    Kopier fra anden app
  9. Markér feltet QR-koden er vist på den gamle app og tryk på Scan QR-kode.
    Foelg disse trin
  10. Giv tilladelse til, at MitID appen bruger Bluetooth - og for ældre versioner af Android-telefoner; giv ligeledes adgang til lokation. 
  11. Scan nu QR-koden ved at holde telefonen/tabletten op foran QR-koden på den anden telefon. Hold telefonens/tablettens skærm ind mod dig selv, så MitID appen bruger din telefons/tablets kamera til at scanne QR-koden.
  12. Indtast dit bruger-ID for at bekræfte din identitet. Tryk herefter på Næste.
    Indtast bruger-ID
  13. Indtast en midlertidig PIN-kode, du modtager på SMS.
    Midlertidig PIN-kode
  14. Tryk på Næste på skærmen ’Vælg din personlige PIN-kode’.
  15. Opret din personlige PIN-kode. Tryk på Næste.
    Personlige PIN-kode
  16. Gentag din personlige PIN-kode. Tryk på Næste.
  17. Vælg om du vil godkende med biometri (fingeraftryk/Touch ID/Face ID).
    Biometri
  18. Vælg om du vil acceptere notifikationer fra MitID appen.
    Notifikationer
  19. Denne app er nu aktiveret og klar til brug. Tryk OK.
    Klar til brug